Om mig
Jeg vågnede op i min bil midt i et lyskryds, hvor jeg skulle dreje til venstre og holdt midt i krydset. Jeg tror jeg kun havde været væk i kort tid, men skræmmende var det at opdage at bilerne kørte fra modsatte side og jeg selvfølgelig holdt i vejen for dem.
Det var skræmmende at holde der og ikke vide, hvad der var op og ned, hvor jeg skulle hen, hvordan jeg kom videre, og hvad jeg lavede der.
Forud var der gået mange måneder hvor jeg var blevet dårligere og dårligere. Jeg kunne ikke overskue mit job som folkeskolelærer.
Jeg havde intet overskud til mine børn og mand. Jeg isolerede mig mere og mere.
Jeg stoppede med at spise frokost på lærerværelset, da jeg mente jeg havde for travlt til at sidde og være social og spise min mad.
Pauserne blev brugt på forberedelse og alligevel havde jeg ikke tid nok.
Jeg kunne slet ikke forstå mine kolleger havde tid til frokost.
Hjemme kunne jeg finde på at gå i gang med maden og så gå fra det fordi der lige var noget andet jeg skulle, måske på 1. salen og så komme ned senere og undre mig over, de gryder og pander der var gang i. Nogle gange løb vandet fordi jeg ikke havde slukket for vandhanen. Mad var brændt på. Min hukommelse røg. Min fred og ro var væk. Mit overskud var ikke-eksisterende. Jeg var irritabel. Havde let til tårer. Jeg var nærmest en skygge af mig selv. Jeg isolerede mig.
Jeg var selv den sidste til at indse jeg havde stress.
Efter hændelsen med lyskrydset blev jeg sygemeldt med stress. Jeg var sygemeldt i næsten et halvt år. Under min sygemelding fik jeg tildelt 4 psykologtimer! På ingen måde nok. Jeg gik hjemme og lavede absolut ingenting. Det gav noget ro. Dog er der stadig samtaler hos lægen, på kommunen og på skolen, så helt ro er der aldrig. Tankerne kørte og tanken om at vende tilbage var næsten nok til at opretholde stressen. Jeg tilmeldte mig et mindfulness-kursus, det gav også lidt ro. Jeg endte med at raskmelde mig og så gå på deltid.
Det gik et år og så måtte jeg kapitulere, jeg var stadig stresset og kunne ikke få mit liv til at hænge sammen. Så gik jeg hjemme igen og måtte virkelig tage mit liv op til revision. Langsomt kom jeg i gang igen, men det tog meget lang tid. Tid hvor jeg på ingen måde var mig selv og ikke vidste hvordan jeg skulle bære mig ad med at få det mærkbart bedre og blive mig selv igen.
Da jeg igen havde lidt overskud tog jeg uddannelsen til stresscoach og her fik jeg alle de redskaber jeg havde brug for, for at blive og forblive stressfri. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv og for min familie. Overskuddet er vendt tilbage, jeg har lært at passe på mig selv. Jeg har lært at sige både ja og nej og jeg kender faresignalerne. Jeg kommer aldrig så langt ud igen.
I dag er min hverdag en helt anden, jeg vågner og er glad og taknemlig, jeg har overskud og jeg har gang i en masse ting, både arbejdsmæssigt og min fritid er igen fyldt med dejlige oplevelser.
Jeg arbejder nu som yogalærer og stresscoach og hjælper stressede lærere med at blive stressfrie. Der er ikke nogen grund til at vente til din krop og hjerne bukker under med at få hjælp til at håndtere stress. Jo længere du venter jo flere symptomer, jo større skade og jo sværere er det at komme af med. Venter du for længe, kommer du dig måske aldrig helt.
Genkender du overstående, og vil du ha’ min hjælp til at
blive og forblive stressfri?
Book en gratis afklarende samtale her og sig farvel til stress.
STRESS FORLØB
Få mere ro,
overblik og
overskud
5 GODE
RÅD
TIL DIG
Start i dag!
kontakt mig
Skriv til mig
i dag